Livssamtaler 

I form af emotionel coaching

Ved Århus eller online via Zoom

Har du en oplevelse af, at du ikke stråler og trives, som du ønsker? At livet har mere at byde på? Måske har du en følelse af at overleve i stedet for at leve? Er du træt af at føle dig træt af dit liv? Eller trives du og ønsker at udforske nye sider og dybder af dig selv? 

Min tilgang er, at vores krop og sind er gode til at kommunikere. Sproget kan være forvirring, smerter, søvnbesvær, tankemylder, følelse af fastlåsthed eller hundredvis af andre symptomer. For jeg ser det som netop det: Symptomer, der alle har en underliggende årsag. En historie under historien. Opgaven er at lytte til hvad kroppen eller sindet gør sit bedste for at fortælle dig. Det kan jeg hjælpe dig med. 

Som emotionel coach er min opgave at kaste lys på områder af dit liv, som du ikke selv har fået øje på. Sammen udforsker vi det, der fylder hos dig fra nye og måske uventede vinkler. 

Med åbne, legende, ærlige og nærværende spørgsmål støtter jeg dig i at komme derind, hvor der er rum til at mærke efter. I kroppen. I hjertet. Jeg vil vedblive at hjælpe dig tilbage til at mærke. Og lytte indad. Ofte er vi mestre i at bruge vores logiske sans, lade tankerne tage over, skabe og holde fast i mønstre og historier om os selv. Det vil jeg gerne udfordre. 

I en coachsamtale med mig tager vi udgangspunkt i det, som fylder hos dig. Nyt eller gammelt. Jeg sætter rammerne for et trygt rum og bruger både min erfaring som som coach og som erfaren jordemoder til at møde dig og støtte dig der, hvor du er - og videre derfra. Intet er forkert. Du er velkommen, akkurat som du er!

I en coachsamtale har jeg ingen agenda, ingen fast drejebog eller forventninger til et resultat. Jeg er der som en hjælp på din videre vej. 

Emotionel coaching skal opleves og erfares, for helt at kunne forstå, hvad det er. Føler du lyst eller nysgerrighed, når du læser dette? Rejser der sig en masse spørgsmål eller bliver du provokeret? Så er emotionel coaching måske netop for dig. 

Samtalen kan foregå på klinikken eller online via zoom. På enten dansk eller engelsk. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. 

55 min. koster 750 kr.

Der er mulighed for køb af klippekort som giver 100 kr rabat pr. gang. Klippekortet købes i klinikken.

Jeg er fortsat i regi hos min lærer, Jator Pierre samt hos supervisor og terapeut Dav Jacobsen både ift. egen udvikling og ift. faglig sparring, supervision og samarbejde.

 

Fra første samtale blev jeg dybt imponeret af, hvor hurtigt og skarpt Siff så mine udfordringer og kom med virkelig værdifulde input. Hendes rådgivning gives med stor empati, men også uden omsvøb og tidsspild. Min oplevelse er, at Siff er et usædvanligt klogt menneske med et personligt erfaringsgrundlag, der gør hende helt unik som coach. Der findes mange coaches derude, men jeg tror, der er meget få af hendes kaliber
— Jesper, leder i det private erhvervsliv