Babymassage i Århus
Enten undervisning i mødregrupper eller individuelt
Berøring er et kærlighedssprog. Ud over at være rart er det beroligende, forbindende og bekræftende. En stund, der styrker både relationen, kontakten og tilknytningen mellem dig og dit barn. Rolig og rytmisk massage er en kærlig nærværsstund såvel som et regulært redskab til sundhed og velvære for den lille. For babyer er berøring og bevægelse en livsvigtig faktor for trivsel og udvikling såvel fysisk som psykisk.
Der er mange dokumenterede positive effekter af berøring. Både ved kærlige nus og kys i løbet af dagen og i særdeleshed ved en nærværende massage. Huden er kroppens største organ -og fra begyndelsen kroppens mest følsomme sanseorgan. Derfor er babymassagens rolige, rytmiske og blide bevægelser en kærlig og direkte stimulation af barnets motoriske og neurologiske udvikling. Samtidig udskilles hormonet oxytocin ved tryg og rar berøring. Oxytocin er kroppens feel good hormon og produceres hos både modtager og giver af massagen. Derved bliver massagen en stund, som er berigende for både dig og din baby.
Positive virkninger ved babymassage bl.a:
Styrker og stimulerer barnets oplevelse af egen krop
Fremmer tilknytning mellem barnet og den, der masserer
Øger tryghed og tillid hos barnet
Fremmer barnets trivsel, bl.a. fordøjelsen og immunsystemet
Giver ro, afslapning og nærvær
Støtter den motoriske og neurologiske udvikling
Støtter barnets vigtige søvn
Det praktiske
Varigheden af babymassage er forskellig alt efter barnets alder. Jo ældre dit barn er, des mere stimuli kan barnet rumme. Ved undervisning i babymassage anbefaler jeg, at dit barn selv kan holde hovedet, svarende til 2-3 måneders alderen.
Massagen foregår altid på babys præmisser. Dit barn skal gerne være mæt, ikke for træt og evt. have en ble på.
I får alle en økologisk olie uden duft samt let læst og overskueligt undervisningsmateriale til senere brug.
På klinikken er det muligt at få individuel undervisning i babymassage. Jeg underviser også mødregrupper. Det kan enten foregå på klinikken centralt i Århus eller hjemme hos en af jer. Er I en mødregruppe, som ønsker undervisning, så kontakt klinikken, så finder vi sammen en tid, der passer.
Ved individuel babymassage er der afsat 50 min. Ved undervisning af en mødregruppe afsættes der ca. 2 timer. Begge dele giver god tid til at gennemgå de grundlæggende principper for babymassage, selve massagen samt konkrete råd til livet med en baby.
Individuel undervisning i babymassage koster 750 kr.
Undervisning i en mødregruppe koster 1400 kr.
Der påregnes kilometerpenge ved hjemmebesøg uden for Århus.
Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte klinikken.